Onsdag den 22. december afholdt Danmarks Veteraner,
Viborg og Omegn, et arrangement ved Mindestenen ved
Rindsholm Kro, sammen med Foreningen til bevarelse
af Mindelunden.
Formanden for bevarelse af Mindelunden, Jens
Søndergaard, bød velkommen, hvorefter formanden for
Viborg og Omegn Erik Klausen lagde en krans, og
udtalte et Æret være Deres Minde. Dagen er tilegnet
dem som har mistet livet under udsendelse i fredens
tjeneste.
Der var mødt 23 personer til arrangementet. Efter
kransen var lagt, fortalte kromanden Frode, om en af
PMVerne og dens renovering, derefter sang vi sidste
vers af Altid Frejdig, hvorefter der blev slået 3
slag på klokken og vi rykkede ind på kroen.
Veteranstøtten ydede økonomisk støtte til
arrangementet, så vi kunne nyde en gang varm suppe,
med efterfølgende kaffe og kringle, begge dele blev
nydt med stort velbehag, stor tak til
Veteranstøtten.
I mellem suppen og kaffen blev der overrakt 3 FN 75
års mindemedaljer, medaljerne blev overrakt af Carl
Åkerlund til Kurt Mosgaard, Jens Søndergaard og
Ejgild T. Andersen.
Pbv.
Erik Klausen
Se billedserie