
Vi bliver modtaget ved museets indgang.
Sommerudflugten lørdag den 2. juni foregik i
særdeles fint sommervejr. Målet for udflugten var
Tirpitz Museet ved Blåvand, hvor vi ankom ca. 10.15.
Efter udlevering af armbånd og scannere, gik vi i
gang med at scanne og høre de fortællinger der var
knyttet til stedet, lige fra bygningen af bunkeren
og de folk der arbejdede der både danskere og
tyskere, og om de piger der forelskede sig i de
tyske soldater, og om den tyske soldat som blev
skjult hos en dansk familie så han ikke blev sendt
tilbage til Østfronten, men derved overlevede krigen
og genforenet med sin familie. Tirpitz Museet er
absolut et besøg værd.

Scannerne, der gav adgang til mange spændende
historier, blev brugt flittigt.
I udstillingen "Rav -
Havets guld", var der udstillet rav fra alle tider,
fra de ældste stenalderamuletter til de nyeste
mesterværker i rav.

Efter befrielsen forsøgte Ingeniørtropperne at
sprænge bunkeren. Som det kan ses forrettede
sprængningen kun mindre skader og forsøget med
bortsprængning af bunkeren blev opgivet.
Derefter kørte vi til Oksbøl lejren, hvor Brian tog
imod os og viste os ned til Mindestenen for de
Danske Soldater der faldt i Afghanistan, hvor vi
lagde en buket blomster. Stenen er taget med hjem
fra Afghanistan.

Deltagerne samlet foran mindesmærket i Oksbøllejren.
Den medbragte frokost blev indtaget i
Konstabelmessen, hvorefter vi gik rundt og så en del
af lejren, ca. 2 varme kilometer, Brian viste os
også en stor samling håndvåben både nye og gamle,
det var kræs for os ”gamle krigere”, så der blev
rørt, undersøgt og stillet spørgsmål, Lauritz blev
den lykkelige ejer af 3 patronhylstre i forskellig
kaliber som Brian fandt til ham, og så var der også
lige en Leopard 2.

Brian viser rundt i lejren.
Fra lejren kørte vi til Vejers, så folk kunne få
dyppet tæerne eller gå på cafe og få en kop kaffe
eller en is, derfra kørtes der over Kallesmærsk
Hede, hvor der både var Krondyr og Råvildt. Turen
gik derefter til Dan Hostel i Oksbøl, hvor der var
aftensmad, Oksesteg og Romfromage. Hjemkomst til
Viborg kl. 21.15 efter en varm men god dag.
Erik Klausen
Se billedserie