Veteraner fra bl.a. Viborg var også i år inviteret
til Dybbøl Banke, hvor Hjemmeværnet og
soldaterforeninger fra hele landet, var med til at
mindes de faldne fra slaget ved Dybbøl Banke den 18.
april 1864.
Der var repræsentanter fra både Dansk og Tysk side,
som lagde kranse på de danske og tyske krigergrave.
Chefen for
Hærhjemmeværnsdistrikt
Syd- og Sønderjylland,
oberstløjtnant Claus Klaris, holdt tale ved
fælles gravene.
Efter paraden og højtideligheden ved mindesmærkerne,
var alle fra faneparaden inviteret til spisning og
kammeratlige samvær på Sønderborgs idrætshøjskole.
Danmarks Veteraner lokalforening Viborg og Omegn
deltog med syv veteraner og vores tre faner:
Dannebrog, FN og NATO.
Eigil D. Andersen