Veteranorganisationen De Blå Baretter
bliver til Danmarks Veteraner. Et enigt
repræsentantskab besluttede her i weekenden, at
ændre navnet til Danmarks Veteraner, for at bringe
foreningens navn mere i samklang med tiden.
Danmarks eneste Veteranorganisation ”Danmarks
Veteraner”, er på en gang både en
interesseorganisation for alle veteraner, hvad enten
de har været udsendt som soldat, politifolk,
beredskabsfolk eller sundhedsfaglig personel, og en
traditionel soldaterforening.
Som landsdækkende forening, med over 3.100 medlemmer
fordelt på 19 lokalforeninger, er de repræsenteret i
hele landet. Danmarks Veteraner er tilsluttet World
Veterans Federation, the Board of Nordic Blue Baret
og driver Veteranstøtten, der støtter sårbare
veteraner i hele landet. På den måde virker Danmarks
Veteraner internationalt, nationalt og helt ud i
lokal-samfundene.
I forbindelse med navneskiftet udtaler landsformand
Niels Hartvig Andersen: ”Helt op til 1995 var
hovedparten af vores soldater udsendt i
fredsbevarende missioner, men efter den tid, har
både politifolk, beredskabsfolk og sundhedsfagligt
personel være udsendt sammen med vores soldater og i
missioner med flere forskellige mandater, bl.a.
under NATO, EU, OSCE, FN eller som bilaterale
missioner. Her tænker jeg særligt på Balkan, Irak,
Afghanistan og flere steder i Afrika. Derfor har vi
valgt at navneskifte til Danmarks Veteraner, der kan
favne og inkluderer dem alle, derved står vi
stærkere i vores virke for veteranerne, uanset
arten.”
Samtidigt har Kammeratstøtteordningen skiftet navn
til Veteranstøtten, hvilket er meget mere i samklang
med tiden og den veteranpolitik, som landet har
vedtaget.
Veteranorganisationen vil fortsætte sit virke til
gavn for veteranerne, hvor alle forhåbentlig vil
kunne føle sig velkommen fremover.