Danmarks  Veteraner - Viborg & Omegn

 

 

 

Danmarks Internationale Veteranorganisation

Startside

Kontaktpersoner

Fotoserier

Artikelarkiv

Tilbud

Historie

Link

Indmeldelse

Vedtægter m.m.

Lokaler

Mindesten

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
En historie fra ”de varme lande” Veteranstøtten & VETCAMP 2015.

Den 4. december 2015 var der afgang fra Kastrup lufthavn for en gruppe PTSD-ramte veteraner, destinationen var en uges VETCAMP på Club La Santa sport (CLS).

Club La Santa startede i 1983, da Eilif Krogager etablerede de nu verdenskendte trænings-faciliteter på Lanzarote, som er en af de Kanariske øer.

Eilif Krogager var ejer af Tjæreborg rejser og så mulighederne i, at etablere dette træningssted på øen.

Rune Knude, som er formand for Krogager fonden og barnebarn af Eilif Krogager, har været med til, at gøre VETCAMP Økonomisk mulig.
Club La Santa, Veteranstøtten og de frivillige fra Veteranstøtten gjorde denne tur muligt rent praktisk.

Formålet med VETCAMP var, at komme i gang med sport og få vækket den indre ”sports bjørn” fra sit hi – og give os troen tilbage på, at vi stadig kan. Sammen med de andre veteraner – bruge turen til, at knytte venskaber, få et netværk og give os et afbræk fra de vanskeligheder vi kæmper med hver eneste dag pga. PTSD.

Vi var 12. PTSD-ramte veteraner (Post Traumatisk Stress Disorder) og 6. turansvarlige fra Veteranstøtten (tidligere kammeratstøtteordingen/ KSO). Ligeledes var der en psykolog med fra Veterancentret, en feltpræst og en fotograf, for forsvaret – alle tidligere udsendte.

Fælles for os veteraner er, at vi alle er diagnosticeret med PTSD. Vi har alle også haft sporten og det, at være i god form som en naturlig del af vores tidligere liv, Jeg skriver tidligere liv fordi at efter PTSD'en, langsomt, men sikkert har overtaget styringen, er intet som før. PTSD gør, at det tit er en kamp, at få hverdagen til at fungere.

Under ugens VETCAMP ophold på Club La Santa, skulle vi prøve kræfter med forskellige sportsgrene og det foregik under kyndig vejledning af Green Team fra CLS. (Green Team er ansatte/ guider ved CLS.).

Program:

Fredag

- Ankomst, indkvartering og rundvisning på CLS.

Ved ankomsten blev vi modtaget af Kenneth Gasque. Kenneth er tidligere oversergent ved den Kgl. Livgarde og har været ansat ved CLS. fra starten i 1983. Han har ligeledes været primus motor for opstarten af Lanzarote Ironman (3,8.km. svømning, 180 km. cykling og 42,2.km. løb), hvilken han selv har gennemført flere gange. Som den første dansker, gennemførte han den legendariske Hawaii Ironman i 1985.

Lanzarote Ironman køres for 25’ende gang, maj i år og anses for, at være en af verden hårdeste pga. de mange højdemeter og vind på cykelruten.
Sportsaktiviteter fordelt på ugen fra, lørdag til og med torsdag: ”Obligatorisk” morgengymnastik og efterfølgende morgenløb/gåtur, hvor intensiteten og distancen blev tilpasset den enkelte veteran.

Lørdag

- Guided Mountain Bike tur.
- Svømning.
- Aften: Opsamling på ”dagen der gik”.


 

Søndag

- Golf put konkurrence (18 huller).
- Beach Games: Bolas (lokal udgave af Petanque), Æggekast, Strandvolley, Beach
  Tennis.
- Aften: Opsamling på ”dagen der gik”.

Mandag

- Padle tennis (kombination af Squash og tennis).
- Fitness.
- Strech & Relax.
- Aften: Opsamling på ”dagen der gik”.

Tirsdag

- Heldagstur udflugt rundt på Lanzarote til: Fire Mountains, El Golfo, Femès, Teguise,
- El Rio og Los Jemeos de Agua.
- Denne flotte tur blev på kyndig vis, guided af Kenneth Gasque.
- Aften: Opsamling på ”dagen der gik”.

Onsdag

- En tur på lagunen med mulighed for: Windsurfing, kajak roning og Standup paddel
- (foregår på et slags surfboard)
- FRI TRÆNING - FRI TRÆNING: Vi var 7. gutter som benyttede os af muligheden og
- den blev brugt på en lidt længere Mountainbike tur, som førte os rundt i et fantastisk
- terræn, med puuuha lange opkørsler og ”Ooh Rah” hurtige nedkørsler…!
- Aften: Opsamling på ”dagen der gik”.

Torsdag

- Mini Ironman (triatlon)
- Foredrag om: Sund kost og ”andre boller på suppen” med diætist, Sally Walker.
- Aften seance: Aften: Opsamling på ”dagen der gik” og overrækkelse af diplomer
- af Rune Knude og Kenneth Gasque.

Fredag

- Afrejse og hjemkomst til Danmark.

Lanzarote er en vulkan ø. Øen er som om, at to øer er smeltet sammen. Den ene del er gold og rå – Jørgen Leth vil nok kalde den for ”nøgen og skaldet”. Den anden del har en anelse mere vegetation – begge ”klimaer” viser et spektakulært og imponerende landskab.

Stedet La Santa Sport, er et sted der inficerer kroppen så snart du træder gennem hovedindgangen – der er en helt bestemt atmosfære – en nærmest ”siesta” agtig ro over denne sportslandsby på trods de mange aktiviteter – jeg er inficeret, så på gensyn.

Turen var en fantastisk tur, men med mange prøvelser ud over de fysiske. Vi boede 4. veteraner i hver lejlighed og jeg døbte vores hold til ”Familien tung nok”.

Vi kom rigtig godt ud af det med hinanden og det var på trods af snorken, trætte og ”granit fyldte reptilhjerner” – ingen panik og god humor.

Jeg oplevede en unik samhørighed og gensidig respekt for hinanden under hele VETCAMP Jeg var på intet tidspunkt i tvivl om, at hvis jeg fik det træls ville kammeraterne træde til og hjælpe mig tilbage i kampen.

Der var et stramt program i VETCAMP-ugen, men der var plads til at trække sig fra en aktivitet, hvis det blev nødvendigt – jeg havde selv en dag hvor, jeg ikke var til pænt brug – jeg var ganske enkelt mættet med indtryk, så mit bidrag den dag var på sidelinjen.

Som cykelmekaniker var jeg naturligvis nede, at se ”cykelfolden” med de i alt 250. stk. forskellige cykler – hvilket syn! Full Suspension Mountainbike, Hardtail Mountainbike, Racercykler, Triatlon cykler, Citybike/ turcykler, børnecykler og sågar el-cykler – der var en cykel til alle behov.

Under en middagspause sidder vi 3. veteraner og får en snak med Kenneth Gasque. Da han hører, at jeg er udlært cykelmekaniker tilbyder han mig straks job – men som før nævnt er der 250. cykler og jeg må desværre pænt takke nej – det er flere cykler end jeg kan overskue. Kenneth giver mig sit kort og beder mig kontakte ham, hvis jeg får lyst og overskud til en ”arbejdsuge” som cykelmekaniker på La Santa – det skal prøves på et tidspunkt!

Turledelsens forberedelse til VETCAMP og deres arrangement på turen var med til, at gøre -VETCAMP til en suveræn og uforglemmelig oplevelse – jeg ved, at det er alle på turen der har det sådan, så ”godt gået” til alle jer hårdtarbejdende mennesker i turledelsen – i brændte virkelig for VETCAMP 2015.

Jeg er selv gået fra, at være en habil og trimmet langdistance triatlet til, at være en alt for tung herre.

VETCAMP har givet mig noget motivation tilbage, det er nemmere at komme mere ud på min cykel og få trænet nogle kilo af - også er motion godt for ”reptilhjernen”. Jeg tænker ofte tilbage på turen og jer herlige mennesker, som var med og på hvordan i har det.

Sluttelig vil jeg give min ydmyge tak til alle, som var involveret i/ eller som var med på VETCAMP 2015.

TAK FOR TUREN!
Martin Egelund.

Retur til startside
 

Danmarks Veteraner - Viborg og Omegn - e-mail: viborg@danmarksveteraner.dk