Danmarks  Veteraner - Viborg & Omegn

 

 

 

Danmarks Internationale Veteranorganisation

Startside

Kontaktpersoner

Fotoserier

Artikelarkiv

Tilbud

Historie

Link

Indmeldelse

Vedtægter m.m.

Lokaler

Mindesten

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Indbydelse til veterankonference i Viborg

Kære De Blå Baretter

Viborg Kommune afholder den 21. oktober 2015 fra 15.00 til 17.00 en veterankonference på Viborg Rådhus, Prinsens Alle 5 i Viborg.

Kom og vær med til at danne netværk og oplyse om de udfordringer, der kan opstå for veteraner og pårørende og hvilke tilbud om støtte, de kan benytte sig af.

Veterankonferencens program er en blanding mellem oplæg og direkte dialog om  indsatsen for veteraner i Viborg kommune. De primære deltagere er veteraner og deres pårørende, som bor i Viborg kommune.

Programmet for veterankonferencen er:

  • Velkomst og indlæg ved borgmester Torsten Nielsen

  • Oplæg fra Forsvarschef general Peter Bartram

  • Oplæg fra en medarbejder fra Veterancenteret om de udfordringer, som veteraner og pårørende oplever

  • Oplæg fra veteran Kim Olsen om, hvordan man anmelder PTSD til arbejdsskadestyrelsen

  • Oplysning om Viborg Kommunes tilbud til veteraner ved veterankoordinator Michael P. Vester.

Efter de korte oplæg vil der være mulighed for at stille enkelte spørgsmål til oplægsholderne.

Den første del af konferencen foregår i rådhusets multisal i stue-etagen, og når den er slut klokken ca. 16, åbner vi ud til rådhusets atrium, hvor I har mulighed for at opstille en stand, der fortælle om jeres tilbud.

Det er særligt denne del af veterankonferencen, som vi håber, at I vil deltage i, så kommunens veteraner og pårørende har mulighed for at få et indblik i alle tilbuddene på veteranområdet samt få en dialog med jer.

Praktiske detaljer:
Hvad stiller kommunen til rådighed:

Kommunen kan stille borde og stole til rådighed, samt en væg til opsætning af plakater eller andet materiale på. Der er også mulighed for at trække strøm til de enkelte stande til tilslutning af pc eller lignende.

Hvad skal I selv stille med:

En eller flere fra jeres organisation til, at fortælle om netop jeres tilbud, gerne med foldere, plakater eller lignende, til at vise jeres tilbud.

Tilkendegivelse af interesse:

Hvis I har lyst til at deltage i veterankonferencen, bedes I meddele dette til Veterankoordinator Michael P. Vester på mail: veteran@viborg.dk eller telefon: 87 87 47 04, senest d. 21/9-2015. Han vil også kunne svare på eventuelle spørgsmål om veterankonferencen.

Med venlig hilsen

Michael Printzlau Vester
Veterankoordinator


Viborg Kommune
Prinsens Alle 5
8800 Viborg
Direkte tlf.: 87 87 47 04
Sikker mail:
sikkerpost@viborg.dk
www.viborg.dk


 
 

Danmarks Veteraner - Viborg og Omegn - e-mail: viborg@danmarksveteraner.dk