Der var mødt 25 op ved "Paradiset" på den gamle
kaserne i Viborg for at deltage i sommerturen til
vestkysten.
Niels Anton holdt klar med bussen, så vi var klar
til at køre kl. 0800 som planlagt.
Vejrudsigten for den 10. juni lød på regnvejr med
opklaring fra vest, så morgenkaffen blev indtaget i
regnvejr på en rasteplads på vej til Søndervig.
Morgenkaffen nydes. Enkelte fik også en enkelt
"skarp".
Resten af køreturen til Søndervig foregik også i
regnvejr, men da vi nåede frem stoppede regnvejret,
så metrologernes forudsigelser holdt heldigvis stik.
Fra venstre ses Ingemand, Jan Egon, Ejgild og
Margrethe.
Det er 10. år i træk der afholdes
sandskulpturfestival i Søndervig, så i anledning af
jubilæet var der inviteret 35 internationale
sandskulpturkunstnere, der er det største antal
nogen sinde.
Det må siges det var en imponerende mængde sand de
havde fået samlet. Der var en 200 meter lang og syv
meter høj sammenhængende skulpturvæg, som skabte en
markant ramme omkring festivalpladsen. Inde på
pladsen var der adskillige enkeltstående skulpturer.
Vi var så heldige, at kunstnerne endnu ikke var helt
færdige med deres kunstværker, så vi så hvordan de
arbejdede med at gøre deres skulpturer færdig.
Kunstnerne arbejder på at gøre deres
kunstværker færdig.
Fra Søndervig kørte vi videre til Restaurant
Sandslottet, hvor frokosten blev indtaget. Da
frokosten var indtaget kørte vi videre til Fjand
Gaardbutik nord for Vedersø Klit, som er en gammel
klit- og strandfogedgård.
I butikken var der mulighed for at købe brugskunst,
tøj, sko og en masse andre ting. For dem med en "sød
tand" kunne man også købe adgang til et meget
velassorteret kagebord.
Turen fortsatte mod Torsminde, hvor vi kørte en tur
rundt på havneområdet inden vi fortsatte til
Bovbjerg fyr og klint.
Eftermiddagskaffen nydes på kanten af klinten.
Da vi nåede ud til fyret, nød vi vores medbragte
kaffe eller te med sponser kage. Vejret var klaret
op, så vi havde en utrolig smuk udsigt ud over
Vesterhavet og kystlinjen. Enkelte tog turen op i
det 40 meter høje fyr, der er mere end 130 år
gammelt.
Jan Egon gik ned på stranden og tog turen op ad
klinten.
Selv om vi var taget til "udkants Danmark", var der
alligevel flere der mødte gamle kolleger og
bekendte, som de fik en hyggelig snak med.
Leif, Jan Egon og den fastkørte bus.
En anden bus stod for en del af dagens
underholdning, formentlig ufrivilligt, da de kørte
fast da de skulle vende bussen. Da vi kunne se de
ikke magtede at få bussen fri, kom De Blå Baretter
til undsætning og efter kort tid fik vi bussen
skubbet op af hullet.
Da vi var tilbage i Viborg ved 18-tiden, kunne vi
alle se tilbage på en rigtig god dag i det
vestjyske.
Retur til startside |
