For femte år i træk holdt De Blå Baretter for Viborg og
omegn mindesammenkomst i mindelunden ved Rindsholm kro
på FN-dagen den 24. oktober.
I år startede arrangementet, med afsløring af en
mindeplade over tre Danske soldater der blev dræbt ved
en ulykke med skarp ammunition kort tid før de skulle
sendes til Afghanistan.
Derefter blev der holdt en
kort mindetale af næstformanden ved De Blå Baretters
mindesten, hvor det bl.a. blev nævnt, at der var dræbt
fire Danske soldater i Afghanistan siden 24. oktober
2010.
Frode Hansen holder tale inden afsløringen af
mindepladen for de tre der er dræbt under deres
missionsuddannelse.
Frode Hansen holdt en kort tale, hvor han nævnte
grunden til etableringen af mindetavlen. Et forældrepar
til en af de soldater der var dræbt under deres
uddannelse umiddelbart før deres udsendelse til
Afghanistan, havde fortalt, at de var kede af de ikke
blev mindet på samme måde som de dræbte under
udsendelsen.
Forældrene til en af de dræbte soldater afslører
mindetavlen.
Der blev lagt blomster både ved den ny afslørede
mindeplade og ved De Blå Baretters mindesten. Efter de
deltagende lokalafdelinger havde nedlagt blomster ved
mindestenen, blev der afholdt et minuts stilhed til ære
for de dræbte.
Jagtstuen på Rindsholm Kro var fyldt til
bristepunktet.
Så var der tid til spisning på kroen hvor vi startede
med , at føre vores fane ind på værdig vis.
Vi havde også i år inviteret vores naboforeninger med så
vi var tæt på 90 deltager og det er vi i lokalforeningen
stolte over, at så mange støtter op om vores
arrangementer.
Efter spisningen var der uddeling af FN's
fredsprismedalje til medlemmer fra både Viborg og Omegn
og Nordvest Holstebro.
Årets medaljemodtagere.
Til slut var der et fantastisk foredrag med Feltpræst
Niels Peter Sørensen fra Ålestrup, som havde været
udsendt flere gange bl.a. til Afghanistan.
Feltpræst Niels Peter Sørensen
Retur til startside |