Danmarks  Veteraner - Viborg & Omegn

 

 

 

Danmarks Internationale Veteranorganisation

Startside

Kontaktpersoner

Fotoserier

Artikelarkiv

Tilbud

Historie

Link

Indmeldelse

Vedtægter m.m.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Formandsberetning

FORMANDSBERETNING
DE BLÅ BARETTER, VIBORG & OMEGN
GENERALFORSAMLING D. 13 MARTS 2010


Det har været et godt og travlt år. Hvor der har været stor opbakning fra jer medlemmer til vores arrangementer.

Vi har haft nogle bowling aftner både i foråret, efteråret og vinteren. Hvor der hver gang er stor tilslutning og hvor der selv om der kæmpes på banerne også bliver tid til en masse snak…

Vi har også holdt et par kammeratskabsaftner i Paradiset, her er der tit nogle der har billeder med. Så får vi ud fra disse en snak om hvordan det var at være ude dengang… Der blev også en af disse aftener i foråret tid at besøge Prinsens Livregiments mindestuer, der er blevet sat i stand… En af kustoderne på stedet viste rundt, en rigtig interessant aften.

Vi havde i maj måned en tur til Frøslev museet, det var en meget interessant tur for alle, vi var en del der aldrig havde været der tidligere. Som kunne nyde godt af erfaringer fra de der havde været der… Det var en stor succes at vi på vejen derned holdt pause og spiste smurte rundstykker og morgenbrød ved Hampen Sø, med en fantastisk udsigt. En stor tak til de bestyrelsesmedlemmer med ægtefæller der stod tidligt op og smurte rundstykker… Vi var oveni så heldige at vejret var med os, så det var ingen sag at være ude, eller at gå til diverse andre udstillinger i Frøslev Lejren… Vi spiste frokost i Padborg og var lige en lille tur over grænsen inden turen gik nord på igen, dog med en lille kaffepause nord for Vejle… Der skal lyde en stor tak til Jan Egon der ville være buschauffør på turen…

Vi har vanen tro deltaget i Peace Keeper Day i Holstebro, hvor vi stiller med vores faner. Det var en stor overraskelse for mig at bestyrelsen uden min viden havde indstillet mig til ” The Nordic Blue Barets Medal of Honour i Bronze”. Som jeg der fik overrakt af Eigil Dalgaard Andersen… Der var denne aften et indlæg af Carl Åkelund fra Nordvest der fortalte om en tur på ERNA RAID med KSO.

Til HKH Prins Henriks fødselsdag den 11. juni, var der 2 af sted med fanen for at fejre dagen på Fredensborg slot…

Den 15. Juni var vi 3 med i Valdemarsoptog fra Fælledvej til Domkirken med vores fane.
Vi er igen kommet med som rasteplads bemanding til Hærvejsmarchen. Vi havde søndag en rasteplads ved Oltidshøjene mellem Rindsholm, Birgittelyst og Almind… En rigtig god plads, som vi ikke har prøvet at bemande før, vi har dog et ønske om at komme til at stå lidt anderledes på pladsen i år, hvor vi håber at være med igen. Der skal lyde en meget stor tak til dem der valgte at bruge en dag på at hjælpe, vi håber i er klar igen i år? For uden jeres hjælp kan vi ikke gøre det. Og det er en virkelig god indtægtskilde…
Denne dag var min sidste inden jeg overlod roret til Eigil Dalgaard Andersen, mens jeg var i Afghanistan… Derfor vil jeg også her overlade ham ordet til at fortælle hvad det skete mens jeg var væk.

Den 19-20. oktober var der igen 3 af sted med fanen for at deltage i WVF generalforsamling i København… Dette var en stor oplevelse, da der efter kransenedlæggelse på Kastellet var rundtur med bus og guide i København, inden reception på Københavns Rådhus…

Vel tilbage i Danmark igen skulle tages fat på at arrangere juleafslutning med bankospil og amerikansklotteri… Der var et rigtigt stort fremmøde, så det var godt vi havde valgt at afholde det i Oasen i stedet for Paradiset… Vi startede med at få lidt spiseligt inden kræfterne skulle bruges på spil… Der skal lyde en kæmpe tak for de mange sponsorgaver til brug som gevinster. Også en stor tak til de der hjalp med i køkkenet. Samt med at pynte op... Der blev uddelt pokal til foreningens bedste skytte, Niels Anton Nielsen, i landskydnings konkurrencen.

I januar var jeg til repræsentantskabsmøde i Soldaterforeningernes kontaktudvalg i Viborg. Der er nedsat en arbejdsgruppe der arbejder med arrangementet omkring flagdagen den 5. september. Der arbejdes på at få flagstang og en kampsten med inskription ved siden af denne, på pladsen med Kongehyldningsmonumentet.
Den 11. februar var vi på besøg hos Søværnets Helikoptertjeneste på flyvestation Karup. Hvor vi fik indblik i hvilke typer fly der er i forsvaret og hvor de fysisk er placeret. Samt hvorfor der er helikoptere i søværnet. Og hvad fremtiden er for dem… En rigtig god aften hvor der var en meget fin tilslutning…

Hvis nogle har forslag til andre, steder hvor vi kan komme på besøg vil vi meget gerne i bestyrelsen have dette at vide…

Vores fane har været ude til begravelser et par gange i årets løb, både i lokalforeningen og ved naboforeninger… Der skal lyde en stor tak til jer for de ture i tager for ar vise vores deltagelse med fanen…

Også en stor tak for at der altid er en der er parat til at tage herned til vores sten i mindelunden med en buket, når der falder en soldat i udlandet under deres tjeneste der.

Der skal lyde en speciel tak til bestyrelsesmedlemmernes hustruer, der altid er klar til at give en hjælpende hånd… Jeg er meget glad for i den ene gang efter den anden bare er der…

Også en stor tak til bestyrelsen for at de bare tog over mens jeg var ude, det betød rigtigt meget for mig at vide at der var styr på det herhjemme… Også en tak for de mange hilsner og pakker i sendte ned til mig… De varmede virkelig i hverdagen…
Foreningen har nu 169 medlemmer vi får med jævne mellemrum nye. Desværre er der også nogle der har meldt sig ud, da de under deres udsendelse med FN til Libanon er blevet behandlet elendigt af FN. Dette er meget trist at erfare, da vi jo ellers synes vi måske kunne have været støtter for dem…


Ingerlise Klaris
Formand, De Blå Baretter, Viborg & Omegn.


 

Retur til startside

Danmarks Veteraner - Viborg og Omegn - e-mail: viborg@danmarksveteraner.dk